ST. ØKSSØ – MOSEN – JÆTTERNES BAGHAVE OG RØVERE
17-06-2018

Søndag den 17. juni kl. 13-15

Mødested: P-pladsen ved Mosskovpavillonen

Turleder: Rebildguide Vivi Hensel

OBS: Turen foregår i jævnt terræn.

Pris: 25 kr. kontant eller via Mobile Pay til guiden på dagen 

Med udgangspunkt i Mosskov pavillonen går vi ned til St. Økssø, som vi følger lidt, inden vi krydser over mosen for at komme op til Jætternes Baghave. Der fortælles om skovens historie. Videre omkring Røverstuen, hvor der vil blive talt om røvere og andet fra Rold Skovs fortid. Vi besøger ligeledes Hestegraven og kommer forbi Ll. Økssø Mose, inden vi igen er tilbage ved Mosskovpavillonen.