RÅVAREMARKED I HALS
04-07-2018

Dato: Onsdag den 4. juli kl. 10-14

Mødested: Hals Havn ved Søspejdernes klubhus

Turleder: Naturvejlederne Esben Buch og Ole Henrichsen i samarbejde med Hals Turistforening og Hals Søspejdere

Hals Råvaremarked er et af Danmarks mest stemningsfulde og mest besøgte markeder. Torvemarkedet i Hals har mere end 100 stande. Her kan man opleve den hyggelige markedsstemning kombineret med servering af mad, kolde drikke og levende musik. Naturvejlederne sætter fokus på Limfjordens spændende dyre- og planteliv. Ved Søspejdernes klubhus kan du høre mere om fjordens smådyr og spiselige planter. Du kan også få gode tips til lystfiskeri i fjorden eller ude i Kattegat, mens rygeovnen får smagsprøver af friskfanget fisk til at smage himmelsk.