SVAMPEWORKSHOP PÅ HALS BIBLIOTEK, VODSKOV BIBLIOTEK OG HOVEDBIBLIOTEKET I AALBORG
20-08-2018

Dato: Mandag den 20., tirsdag den 21. og onsdag den 22. august. Alle dage kl. 15-18

Mødested: Den 20. på Hals Bibliotek, den 21. på Vodskov Bibliotek, den 22. på Hovedbiblioteket i Aalborg 

Arrangører: Naturvejleder Esben Buch (Svampediplom), Henning Christensen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne

I Aalborg Kommunes skove og på naturarealer er der netop nu gode chancer for at finde sunde og velsmagende spisesvampe. I samarbejde med Aalborg Bibliotekerne og Foreningen til Svampekundskabens Fremme i Aalborg, arrangerer vi tre offentlige svampeworkshops med svampekontrol, hvor du kan få dine egne selvsankede svampe kontrolleret og eventuelle giftige kasseret. Oplev også en udstilling med årstidens svampe og hør om de vigtigste regler, når du skal skelne spiselige svampe fra giftige. Aalborg Bibliotekerne udstiller og udlåner et spændende udvalg af gode svampebøger, der er helt uundværlige til svampejagt på egen hånd.