BIO-BLITZ EFTER FUGLE PÅ EGHOLM FOR HELE FAMILIEN
16-10-2018

Dato: Tirsdag den 16. oktober kl. 13-16

Mødested: Ved Egholmfærgen på Aalborgsiden

Turledere: Aalborg Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i Aalborg og Studentergruppen i DN, Dansk Ornitologisk Forening i Nordjylland og Egholm Samråd og Foreningen Egholms Venner

OBS: Medbring kikkert og husk varm vindtæt påklædning og varmt at drikke!

Alle interesserede bydes velkommen til mini Bio-Blitz på Egholm med fokus på øens mange spændende fuglearter. En Bio-Blitz er en registrering af så mange arter som muligt inden for et døgn og i et afgrænset område. Dagens Bio-Blitz er på tre timer, og de registrerede fuglearter vil herefter indgå i en database ved Statens Naturhistoriske Museum og på DOF basen. Deltagerne deles i to grupper. Gruppe 1 optæller under kyndig vejledning, langs med Egholms sydlige kyst til Egholm Hage. Gruppe 2 optæller ved Nørredyb og Statsbroen. På begge ture er der store chancer for at opleve mange forskellige trækfugle b.la. de sjældne lysbugede knortegæs.