VILD MAD I KOLDKÆR SKOV
18-10-2018

Dato: Torsdag den 18. oktober kl. 10-14

Mødested: Koldkær Hytten – midt i Koldkær Skov mellem Hou og Hals

Turledere: Naturvejlederne Esben Buch og Ole Henrichsen i samarbejde med Hals Turistforening

Lige nu kan der samles mange forskellige gode spisesvampe i Aalborg Kommunes Koldkær Skov, i Trekantskoven og i Naturstyrelsens Præstens Plantage. Dem samler vi en grydefuld af, tilsætter kød fra et rådyr og tilbereder en velsmagende ”vild” ret over bålet. Mens smagsprøverne simrer, går vi en tur til den smukke Kattegatkyst.

Alle skove i Aalborg Kommune er certificeret efter FSC og PEFC standarter. Certificeringen betyder bl.a., at bidskader fra råvildt skal begrænses, når kommunen planter nye træer til skov. Derfor sker der en kontrolleret regulering af råvildtet. Kom og få den nyeste viden om råvildtets biologi og hør nærmere om reguleringsjagten.